Tegn på høretab

Det er ikke altid nemt at opdage de første tegn på høretab.

Older couple holding hands

Det er tit nemmere og mindre stressende at affærdige et problem med hørelsen som en midlertidig lidelse. Eller som noget, som vi hellere vil lære at leve med end at finde ud af mere om.

Det er vigtigt at vide, at de fleste former for høretab bliver værre med tiden. Jo tidligere et problem opdages og behandles, desto større er chancerne for at forebygge yderligere høretab – og at opnå de bedste, mulige resultater af den rigtige hørebehandling.

Hvis du kan svare "ja" til flere af følgende spørgsmål, er det på tide at tale med lægen:

  • Har du svært ved at høre samtale, især hvis der er baggrundsstøj?
  • Beder du ofte andre om at gentage, hvad de har sagt?
  • Misforstår du, hvad folk siger?
  • Synes du, det er svært at høre, hvad der blive sagt i telefonen?
  • Skruer du højere op for lyden på TV'et eller radioen, end andre foretrækker?
  • Synes du, at andre mennesker mumler, når de taler?
  • Har du svært ved at høre lyde i naturen, f.eks. fuglekvidder eller regn?
  • Siger du tit ja eller nikker under samtaler, selvom du ikke er sikker på, hvad der er blevet sagt?
  • Trækker du dig tilbage fra samtaler, fordi det er for svært at høre?
  • Mundaflæser du for at forstå, hvad folk siger?
  • Anstrenger du dig for at høre eller følge med i samtaler?
  • Har du tinnitus (en vedvarende ringen, summen eller anden lyd i ørerne)?