Alexandras historie

Bilaterale Cochlear-implantater var en effektiv behandling for Alexandra, da hun efter sygdom blev helt døv.

Cochlear implant recipient alexandra

Hvis dit barn er diagnosticeret med høretab, er du måske bekymret for alle de ting, han eller hun ikke kan. Men Alexandras opløftende historie viser os, at behandling gør alting muligt. Selv et barn, der er helt døvt som Alexandra, kan komme til at høre og opleve alle glæderne og mulighederne i den hørende verden.

I en alder af syv år fik Alexandra en sygdom, der gjorde hende helt døv. I denne video fortæller Alexandras far om, hvordan hun kæmpede med at kommunikere og begyndte at trække sig tilbage fra andre mennesker omkring sig. Han siger, at han og Alexandras mor lagde al deres energi i at finde en løsning, og de fik at vide af deres læge, at Cochlear-implantater ville give deres datter den bedste chance for at kunne høre.  Faktisk kunne Alexandra høre, så snart hendes første implantat blev tændt, fortæller hendes far – en dag, som han husker som "vidunderlig" og "utrolig".

I dag er Alexandra glad og selvsikker og trives, fortæller hendes familie, venner og lærere, takket være hendes bilaterale Nucleus® Cochlear-implantater. Læreren i hendes almenklasse beskriver hende som en elev, der klarer sig over gennemsnittet, men også som en meget typisk 10-11-årig pige.  Alexandra siger, at hun elsker at tale i telefon, spille fodbold og øve sig på klaver og trompet. Hun bruger Nucleus-tilbehør og skifter mellem forskellige Nucleus-programmer for at få den bedste lyd til hver aktivitet.  

Læs på vores hjemmeside for at lære mere om høretab hos børn og det verdensførende Nucleus implantatsystem. Vi kan også sætte dig i forbindelse med andre familier, som har været i samme situation og kan give dig støtte og råd. Ligesom Alexandras familie kan de forsikre dig om, at høretab ikke behøver at forhindre dit barn i noget.