Sådan fungerer hørelse

Næsten alle lydbølger er unikke, hvilket gør hver lyd unik.

Friends in the kitchen

For at forstå hvordan vi hører, skal du først vide, at lyde er usynlige vibrationer, der bevæger sig gennem luften. Når nogen taler, træers blade rasler, en telefon ringer, eller noget andet skaber en lyd, sendes der vibrationer gennem luften i alle retninger. Dem kalder vi lydbølger.

Næsten alle lydbølger er unikke. Derfor lyder hvert menneske og hver ting forskelligt - og derfor lyder et menneske eller en ting ikke altid på samme måde. Nogle lydbølger kan være høje eller lave, kraftige eller svage.

Når vores ører opfanger lydbølger, omdanner de dem til meddelelser, som vores hjerner kan forstå. Hvor godt de opfanges - og hvor tydeligt de sendes til vores hjerner - afhænger af, hvor godt vores ører fungerer.

Ørets dele

De tre vigtigste dele af øret er:

  • Det ydre øre – opfanger lydbølgerne og sender dem videre til mellemøret.
  • Mellemøret – overfører lydbølgerne i luften til mekaniske trykbølger, som derefter overføres til væskerne i det indre øre.
  • Det indre øre (cochlea) – omdanner trykbølgerne til lydsignaler, som vores hjerne kan forstå.

En naturlig hørelse forudsætter, at alle dele af øret fungerer korrekt.

Sådan fungerer naturlig hørelse

Diagram of how hearing works
  1. Lyde kommer ind i øregangen
    Lydbølger bevæger sig gennem øregangen og rammer trommehinden.
  2. Trommehinden og øreknoglerne vibrerer
    Lydbølgerne får trommehinden og de tre øreknogler (ossicula) i mellemøret til at vibrere.
  3. Væske bevæger sig gennem det indre øre
    Vibrationerne bevæger sig gennem væsken i det spiralformede indre øre – cochlea – og får de små hårceller i cochlea til at bevæge sig. Hårcellerne registrerer bevægelsen og omdanner den til kemiske signaler til hørenerven.
  4. Hørenerven kommunikerer til hjernen
    Hørenerven sender derefter informationen til hjernen som elektriske impulser, hvor de fortolkes som lyd.

 

Hvis du tror, at du eller dit barn har et problem med hørelsen, skal du kontakte nærmeste audiologiske afdeling eller en læge.