Baha® Softband

Baha® Softband er lavet specielt til spædbørn og små børn og er det ideelle første skridt for børn, der endnu ikke er klar til at få et implantat. Det giver små børn en fremragende hørelse og den lydforstærkning, de skal bruge for at udvikle sig sprogligt i takt med deres jævnaldrende.

Baha user

 

Betydningen af en tidlig indsats

Alle børn har ret til en god og aktiv start på livet med mulighed for at høre. Dit barn begynder tidligt at lære at kommunikere – længe inden det kan sige “ma-ma” eller “da-da”. Hvis dit barn er blevet diagnosticeret med konduktiv hørenedsættelse, blandet hørenedsættelse eller ensidig døvhed (SSD), er det vigtigt at søge behandling så tidligt som muligt.

Forskning viser, at hvis rehabilitering af hørelsen forsinkes, er det uvist, om barnet vil nå op på samme niveau som jævnaldrende børn med normal hørelse.1 Der er ikke tid til at vente.

Det blide første skridt, som dit barn fortjener

Det er afgørende, at børn nyder deres tidlige høreoplevelser. Hvis det er ubehageligt for dem at bruge apparatet, eller hvis det er smertefuldt og irriterende, vil de sandsynligvis nægte at bruge løsningen, så de ikke får den tidlige lydforstærkning, de har behov for. Derfor valgte vi at bruge en helt ny tilgang, da vi designede det nye Baha Softband. Vi ville sikre, at det blev den mest behagelige løsning, så børnene kunne få glæde af ordentlig hørelse, som understøtter deres talemæssige og sproglige udvikling.

Den mest behagelige løsning

Det nye Baha Softband er specialdesignet til at lette trykket på følsom hud. Under den ændrede snaplås er der en unik Baha SoftWear™ Pad, som blidt tilpasser sig hudens form. Den fordeler trykket jævnt og øger kontaktfladen mod huden, så ingen af trykpunkterne skabes af en hård, stiv plade. Tryktests har vist, at Baha Softband med Baha SoftWear Pad (1) reducerer trykket med 50 % og det maksimale tryk med 66 % i forhold til andre løsninger (2).2

 



Baha Softband pressure measurements vs other solution

Baha Softband

Egenskaber

  1. Elastisk pandebånd (uden naturlig latexgummi)
  2. Universalspænde
  3. Indbygget sikkerhedsudløser
  4. Snaplås
  5. Baha SoftWear Pad
  6. Farve- og mønstermuligheder

Det næste skridt efter et Baha Softband

Efterhånden som dit barn vokser, er det naturligt at skifte fra Baha Softband til en implanterbar løsning. Et implantat forbedrer lydtransmissionen og sikrer, at barnet får et konsistent og pålideligt lydinput. Med Baha Attract-systemet skjules implantatet diskret under huden, så der ikke kræves nogen daglig pleje. Lydprocessoren overfører lyden og holdes på plads med en magnetforbindelse.

Baha user

* Hvis du ønsker fyldestgørende oplysninger om Baha-systemet og dets komponenter, skal du klikke her

Referencer

  1. Cho Lieu JE. Speech-language and educational consequences of unilateral hearing loss in children. Arch Otolaryngol Head Neck Surg 2004;130:524-30.
  2. Fyrlund H. Technical Report: Softband with Baha SoftWear Pad. Cochlear Bone Anchored Solutions AB, Report No 629689, 2015.

*I USA og Canada er indsættelse af et benforankret implantat kontraindiceret til børn under 5 år.

 

Læs og se
personlige historier

Mød nogle af de mennesker fra hele verden, der er blevet genforenet med lydens univers.

Læs mere
Baha 5 lydprocessor

Den nye lydprocessor er ikke kun ufatteligt lille – den er også utroligt smart.

Læs mere
Baha® Bloggen

Tjek vores nye blog
for at få de seneste nyheder, læse brugernes
historier og menneskene bag produkterne.

Besøg vores blog