Jeg har høretab

Læs mere om de forskellige typer høretab, hvordan de kan påvirke dig, og hvordan de kan behandles.

Smiling woman in a suit

Den bedste behandling for dit høretab afhænger af den type høretab, du har, og i hvor alvorlig grad. Høreapparater kan hjælpe mange mennesker med let til moderat høretab og forbedre deres generelle hørelse og forståelse af tale i de fleste situationer. Men hvis du har konduktivt høretab eller alvorligt til grundlæggende sensorineuralt høretab, er selv de mest avancerede og kraftige høreapparater måske ikke nok. Hvis det er tilfældet, kan et implantat være en god løsning.

Hvilken type høretab har du?

Konduktivt høretab

Denne type høretab skyldes en blokering i det ydre øre eller i mellemøret. Høreapparater vil skulle øge lydstyrken for at presse lyden gennem denne blokering til det indre øre, og dette kan medføre, at lyden forvrænges og bliver utydelig. Baha® implantater med benledning er en gennemprøvet, effektiv og langvarig løsning på konduktivt høretab. Baha-systemet omdanner lyden til vibrationer, der sendes til det indre øre gennem knoglen. Herved omgås blokeringer i det ydre øre eller mellemøret. Dette er en naturlig måde at høre på, og meget af den lyd, et menneske hører hver dag – f.eks. ens egen stemme – høres delvist på denne måde. Du vil sandsynligvis kunne få en mere klar og mindre forvrænget lyd end med et høreapparat, da Baha-systemet omgår blokeringen i det ydre øre eller mellemøret.

Sensorineuralt høretab på begge ører

Selvom sensorineuralt høretab kaldes for nervedøvhed, skyldes det beskadigelse af det indre øre eller cochlea – ikke af hørenerven. Høreapparater forstærker lyden, men hvis du har alvorligt eller grundlæggende sensorineuralt høretab på begge ører, kan den forstærkede lyd fra høreapparater komme til at lyde meget forvrænget. Cochlear-implantater er en gennemprøvet, effektiv og langvarig løsning på grundlæggende sensorineuralt høretab. Implantatet er et elektronisk apparat, der indsættes under en operation. Det omgår den indvendige del af øret og stimulerer hørenerven direkte. Til forskel fra høreapparater, der ganske enkelt forstærker lyden, omdanner Cochlear-implantater lydbølgerne til elektriske impulser på en måde, der efterligner naturlig hørelse.

Sensorineuralt høretab på det ene øre

Hvis du har grundlæggende høretab på det ene øre – også kaldet ensidig døvhed (SSD) – er du ikke alene. Denne lidelse er forholdsvist almindelig. Det kan være medfødt, eller det kan udløses senere i livet. SSD gør det vanskeligt at forstå tale, når der er baggrundsstøj, eller at lokalisere fodtrin, trafik eller en telefon, der ringer. Baha implantater med benledning er en gennemprøvet, effektiv og langvarig løsning på ensidig døvhed. Baha-systemet sender lyd gennem knogle fra det beskadigede øre til det hørende øre på den anden side. Dette gør det nemmere at forstå tale i støjende omgivelser og gør lydene på den døve side mindre svækkede. Hvis du har normal hørelse eller mildt høretab på det gode øre, kan et implantat med benledning være en god løsning for dig.

Hvornår skal jeg gøre noget?

Når du overvejer, hvilke løsninger der kan hjælpe dig, er det vigtigt at medtage alle valg og muligheder. En læge kan gennemgå mulighederne med dig og hjælpe dig med at træffe den mest informerede beslutning. Hvis du ikke allerede har en at tale med, kan vi hjælpe dig med at finde en audiologisk afdeling i nærheden. Når du overvejer, hvad du skal gøre, er det vigtigste at have alle oplysningerne.